Bagt havregrød


Fra 6+ måneder

Bagt havregrød er virkelig lækkert - og super smart til en grødnægtende og selvstændig baby. ;)

Bonus er, at mor eller far kan spise den ene halvdel mens baby spiser den anden. Og det er jo altid hyggeligt med sådan en fælles morgenmad, hvor man sidder og nyder det samme måltid.


Du kan variere både smag og fyld efter hvad du lige har på lager. Du behøver fx ikke bruge hindbær på toppen, men kan ligeledes bruge andre bær, æbler, pærer, chokoladeknapper eller hvad du nu drømmer om.

Bagt havregrød

Giver cirka 2-3 portioner (til baby)

Tid i alt: 40 minutter.

Kan fryses!


Ingredienser

  • 1/2 banan, moset

  • 3 dl havregryn

  • 1 æg

  • 1 dl mælk (

  • 1/2 tsk vaniljesukker

  • Frosne hindbær til toppen (brug det du har lyst til)


Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne i en skål.

  • Hæld grøden i en lille form foret med bagepapir - jeg har brugt en brødform (cirka 1,3 l).

  • Bag grøden ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter.

  • Lad den bagte grød køle ned til spisetemperatur og server den med dit og babys yndlingstilbehør - fx smør, frugtmos, bær, vaniljecreme eller noget helt femte.

Velbekomme!


#havregrød #bagthavregrød #morgenmad #snack #bagværk #aftensmad #fingermad #hjemmebag

3,004 visninger
KONTAKT

Følg

Karlas Køkken

© 2020 Karlas Køkken All Rights Reserved - Nykøbingvej 247, 4800 Nykøbing F. - CVR: 41307536