Bananmuffins


Fra 6+ måneder!

Disse bananmuffins lavede jeg til Karlas 1 års fødselsdag, til at have med i dagpleje. Der er både Nutella og krymmel på, for det synes jeg bare var lækkert og festligt. HURRA!


Du kan pynte kagerne med lige det, du har lyst til - eller helt lade være, for de er også lækre uden noget på toppen.


De er stort set uden sukker lige pånær 2 tsk vaniljesukker (som i øvrigt godt kan undlades), så hvis du ikke har det godt med raffineret sukker, er dette måske en opskrift for dig. :)

Jeg bruger sukker som krydderi på lige fod med salt, peber og krydderurter, så i mine opskrifter kan der sagtens indgå sukker. Men hvis du ikke har det godt med det, så er det altså også helt okay. Det kan der jo være mange årsager til.

God bagelyst!


Bananmuffins

Giver cirka 15 stk.

Tid i alt: 30 min.

Kan fryses!


Ingredienser

  • 4 bananer

  • 4 æg

  • 2,5 dl hvedemel

  • 0,5 dl grahamsmel

  • 2 tsk bagepulver

  • 2 tsk vaniljesukker (kan undlades)

  • 50 g usaltet smør


Fremgangsmåde

  • Blend bananer og æg sammen.

  • Hæld alle de tørre ingredienser i og rør/blend sammen.

  • Smelt smørret og bland det i dejen.

  • Hæld dejen i muffinforme. Silikoneforme fungerer bedst, da papirforme godt kan hænge lidt fast i kagen, når den er bagt.

  • Bag ved 180 grader varmluft i 15-20 min. (mine fik 17 min.).


Velbekomme!


#muffins #bananmuffins #snack #morgenmad #sukkerfri #banan #6måneder #kage #fest

1,108 visninger
KONTAKT
541D00B1-CF51-4344-BBB1-8B654350C81D.JPG

Følg

Karlas Køkken

© 2020 Karlas Køkken All Rights Reserved - Nykøbingvej 247, 4800 Nykøbing F. - CVR: 41307536