Butterdejssnegle


Fra 6+ måneder

Disse snegle er super nemme at lave og rigtig gode til baby, da de er dejligt bløde og lette at samle op. Og ja, det er færdiglavet dej - og nej, det er ikke forbudt. Det må du godt.


Der er en vis mængde salt i de færdiglavede fødevarer, men så længe babys kost er varieret (og dermed består af mange andre fødevarer end sådan en butterdejssnegl), så sker der intet ved at baby får sådan en - eller to - en gang imellem.

Du kan i øvrigt variere fyldet i det uendelige - prøv fx også at lave en sød version med fyld af dadler, banan og vanilje, som en sød følger anbefalede mig. Eller en klassisk pizzasnegl med tomatsauce? Eller en pestosnegl? Eller en chokosnegl?

ÅH - snegle altså! <3

Butterdejssnegle

Cirka 15 stk.

Tid i alt: 40 min.

Kan fryses!



Ingredienser

  • 1 pakke færdiglavet butterdej

  • 3 store spsk flødeost

  • 3 spsk revet cheddar (eller anden ost)

  • 3 skiver skinkepålæg skåret i tern (kan erstattes med andet pålæg/topping)


Fremgangsmåde

  • Pak dejen ud af indpakningen og rul den ud på bordet.

  • Rør flødeost, revet ost og skinkepålæg skåret i tern sammen til en ensartet masse.

  • Smør ostemassen ud på butterdejen - og husk at smøre helt ud til kanten.

  • Rul butterdejen sammen og skær den i skiver à cirka 1 cm bredde.

  • Læg sneglene på en bageplade, tryk dem let flade og bag dem ved 200 grader varmluft på midterste rille i cirka 20-25 minutter.

  • Lad dem køle til spisetemperatur og server som snack eller som tilbehør til et måltid.


Velbekomme!


#snegl #butterdejssnegl #snack #frokost #morgenmad #aftensmad #nemmad #bagværk

763 visninger
KONTAKT
541D00B1-CF51-4344-BBB1-8B654350C81D.JPG

Følg

Karlas Køkken

© 2020 Karlas Køkken All Rights Reserved - Nykøbingvej 247, 4800 Nykøbing F. - CVR: 41307536