Det dér ammestop...

I dag er det faktisk præcis en måned siden, at jeg ammede Karla for sidste gang. En måned. Tænk. Så går man dér i et år og deler sin krop med en anden. Og savner til sidst at have den for sig selv. Og når det så sker, så savner man at dele den igen. Nogle gange. Når man i et nostalgisk øjeblik sidder og mindes. Nå ja: Ikke om natten, vil jeg lige pointere. Det savner jeg ikke. ;)


Og det var jo netop dén, den var gal med. Natten, altså.


Jeg var efterhånden mere end tyndslidt af søvnmangel og led i dén grad af det modsatte af hudsult. Jeg var så hudMÆT, at Karlas far dårligt kunne strejfe min lillefinger uden det løb mig koldt ned ad ryggen. Normalt kan jeg ikke få nok kys og kærtegn af ham, men når et andet menneske kræver ens krop i sådan en grad, som Karla gjorde om natten, så ender man (eller jeg gjorde) med at være så træt og så mæt på berøring, at man begynder at blive en dårligere mor og kæreste. Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg sov ikke, jeg havde ondt overalt af at ligge i syge stillinger hele natten og jeg havde verdens korteste lunte. Mest overfor Karlas far, den tapre (højtelskede, dejlige, flotte) mand. ❣️


Den gik altså ikke længere. Så da Karlas far endelig fik sommerferie, greb vi chancen for at ændre på natteroderiet - og dermed fjerne natpatten, som var den eneste ammestund, Karla endnu havde. Alle andre amninger var egentlig stoppet helt af sig selv.


Jeg synes i øvrigt lige, at jeg vil nævne, at det i høj grad også var for Karlas skyld. Det her med ammestoppet, altså. Selv om hun efterspurgte brystet om natten, så sov hun også enormt uroligt på den måde. Så vi sov faktisk alle tre elendigt. Desuden, så er det også kun i Karlas interesse at få en mere veludhvilet - og dermed gladere - mor, synes jeg. 😊


Sådan gjorde vi


Helt praktisk, så gjorde vi sådan, at vi rev min madras ned i stuen. Så skulle jeg sove dér, mens Karlas far skulle sove hos Karla. Simpelthen for, at hun ikke skulle forstyrres af min tilstedeværelse. Desuden, så var det 100% Karlas far, der puttede hende. Det er det sådan set stadig. Igen for at hun ikke skulle forvirres af hende med den mobile mælkebar.

De har sådan en dejlig stund sammen inde ved puslebordet, hvor jeg kan høre dem fjolle og hygge med at tage nattøj på og få børstet tænder (hvis jeg forsøger at børste Karlas tænder, så bryder helvede løs - mens Karlas far godt må gøre det). Så kommer de ind til mig og siger godnat. Og så bliver Karlas far hos hende indtil hun sover.


Det gik over al forventning!


Hov - nå ja... en lille indskudt bemærkning: Vi har faktisk prøvet det én gang før, da Karla var 9 mdr. (med præcis samme metode). Der græd hun vildt og inderligt i timevis første nat (mens jeg sad nede i stuen og græd med, haha) og dernæst mindre og mindre. På 4.-dagen sov hun. Magisk! Men så startede hun i dagpleje og fik 3-dages feber efter den første uge... og så var amningen tilbage på fuld skrue. Jeg kunne ikke nægte hende brystet, når hun var syg. Og selv om perioden efter har været enormt opslidende, så ville jeg ikke gøre det om. Karla havde brug for min mælk, min favn og min kærlighed - så hun fik alt det, hun ville have. No questions asked. ❤️


Nå, men: Det gik faktisk ret godt. Allerede første nat var hun ked af det, ja - men hun faldt hurtigere til ro end vi havde regnet med. 💪🏻

Næste nat gik endnu bedre. Og 3. nat sov hun for første gang nogensinde helt fra klokken 19:00-05:30! Kæmpe chok! Og vild lettelse! 🥳


Efter cirka tre dage med genial søvn (bevares, vi stod stadig op klokken 05:00/05:30, men vi fik da flere timer i streg!) begyndte Karlas fire hjørnetænder at synes, at de alle skulle bryde igennem samtidig, så efterfølgende havde vi nogle vilde nætter. Men de tæller alligevel ikke helt i regnskabet, synes jeg - for det har jo som sådan ikke noget med amningen at gøre. 😉


Og så lige en anden ting...

Angående mine bryster (en sætning jeg alligevel ikke havde regnet med at skrive nogensinde, haha), så var de en smule ømme og spændte - men overraskende bløde - i cirka 4 dage. Så begyndte det faktisk allerede at aftage. Og Karla efterspurgte på intet tidspunkt at blive ammet, så der var ingen problemer i at holde dem pakket væk. 😜


Til gengæld er der stadig mælk på tanken her 4 uger efter. Gad vide hvornår lageret løber tør? Jeg gør absolut intet for at stimulere produktionen, men alligevel er der stadig mælk. Jeg vil så også lige indskyde, at jeg ikke har undersøgt om det står beskrevet et eller andet sted. Det gør det nok. Så generende er det heldigvis ikke - mere bare en undren.


Hvad så nu?


Nu kører det jo så egentlig ret godt uden amning og med faste aftenritualer osv. Karla bliver puttet af sin far og både han og jeg sover faktisk i stuen nu. Vi fandt nemlig ud af, at han forstyrrede hende, når han gik i seng. Så nu ligger han på sofaen og jeg på en madras på gulvet. Sygt romantisk, ik'? 😏

Vi har faktisk et separat soveværelse, men! Som nogen måske ved, så er vi i gang med at renovere hele vores hus. Det betyder, at vores soveværelse ikke er færdigt, så det må vi ligesom vente med at flytte ind i.

Udover den mega uromantiske sovesituation, så får vi til gengæld mere søvn alle tre - også selv om jeg og Karlas far sover liiidt dårligt på gulvet og i sofaen. Så det er jo alt i alt et plus.


Næste skridt


Det største problem er nu, at vi ikke helt ved hvordan vi skal komme videre fra den situation vi er i nu. Karla sover i rummet, hvor vi alle tre sov førhen. Det er ikke en gang det rum, der skal være hendes værelse (men hendes værelse er sjovt nok heller ikke færdigt... send gerne flere timer i døgnet, tak!).


Vi vil jo gerne sove sammen igen, Karlas far og jeg. Men når vi så endelig er færdige med vores soveværelse, så er vi bange for, at vi får vækket hende, når vi går i seng. Vi skal op af trappen og forbi det værelse, hvor hun sover - og det er altså et gammelt knirkende hus fra 1910, så man sniger sig altså ikke helt ubemærket og ninjaagtig forbi...


Men måske er netop denne frygt ubegrundet? Man kan jo pludselig blive så bange for at forstyrre barnets søvn (for dermed at risikere, at ens egen søvn også ryger i vasken), at der er fare for, at man bliver totalt handlingslammet og fastholdt i en træls situation i (måske?) længere tid end højst nødvendigt. I don't know. Vi må nok bare kaste os ud i det, når soveværelset er klar.


Vi skal i øvrigt også finde ud af, hvordan jeg kan lære at putte Karla, så det ikke kun er far, der kan. Jeg vil jo også gerne kunne. Og far skal også have lidt mere frihed, så det ikke altid er hans opgave. Men hvordan vi gør dét? NO CLUE!


Så... det er dér vi er nu. Ingen amning - overhovedet! - og en tvivlsom sovesituation. Tvivlsom, fordi vi jo savner hinanden og fordi det også var en stor motivationsfaktor i forbindelse med at stoppe amningen. Vi har ikke ligget ved siden af hinanden særlig mange gange siden Karla kom til verden. Og det savner vi begge. Ja, så...

Nu er jeg sgu' helt hudsulten igen, altså... 😉


Jeg håber, at du kunne bruge det til noget. Hvis jeg har glemt noget, som du sidder og mangler svar på, så skriv endelig en kommentar hér eller send mig en DM på Instagram. Jeg gør alt hvad jeg kan for at svare - og undskylder på forhånd, hvis der går en rum tid inden jeg når det. 🙈 💓


JA - KARLA BRUGER PLUDSELIG SUT

1,144 visninger2 kommentarer
KONTAKT
541D00B1-CF51-4344-BBB1-8B654350C81D.JPG

Følg

Karlas Køkken

© 2020 Karlas Køkken All Rights Reserved - Nykøbingvej 247, 4800 Nykøbing F. - CVR: 41307536