Komælk og baby - hvordan er det nu?

Opdateret: okt. 30


Karla, der spiser kage lavet på fløde på sin 1 års fødselsdag

Ja. Hvad er det nu med den mælk? Komælken, altså.

(I den følgende tekst, er der tale om komælk hver gang jeg skriver "mælk")


"Der er noget med, at de små ikke må få mælk før de er 1 år, ik'?"


Jo. Det er der noget med. Og så alligevel ikke (ish). Jeg oplever, at rigtig mange har fået lige netop denne anbefaling lidt galt i halsen. Mange er faktisk direkte angst ved tanken om, at servere mælkeprodukter for deres barn under 1 år. Og sådan bør det ikke være! Det er ikke skadeligt for baby at få komælk før baby er fyldt 1 år. Men hvordan hænger det så lige sammen med anbefalingerne? Det fortæller jeg dig nu!





Mælk i barnets første leveår


"I barnets første leveår tilbydes udelukkende modermælk eller modermælkserstatning som drikkemælk"

(Sundhedsstyrelsen, 2019, s. 64)


Dét er anbefalingen - i al sin enkelhed. Og det er faktisk allerede hér, at de fleste kløjs i den og ender med at blive bange for at servere mælk for baby i nogen som helst form. Mange læser (eller hører) det simpelthen som om, at mælk er direkte farligt - og begiver sig ud i alskens mælkeerstatninger, laver separate retter til de små, køber dyre specialvarer i helsekosten og bliver nervøse over at spise ude eller at bruge opskrifter, hvor mælk indgår som en ingrediens.

Og det er møghamrende ærgerligt. For det er ikke sådan, det hænger sammen. Mælk er i sig selv ikke skadeligt. Når man læser anbefalingen, bør man især lægge mærke til de to sidste ord i sætningen - nemlig, at det handler om komælken som drikkemælk. 🥛


Det er nemlig helt korrekt, at man ikke bør servere komælk som drikkemælk før efter barnet er fyldt 1 år. Men det handler ikke om, at mælken i sig selv er skadelig. Det har ikke noget med allergi eller overfølsomhed at gøre. Et "fun fact" er faktisk, at de fleste modermælkserstatninger er baseret på komælk. 😉 Så hvis man gør sig umage med at lave separat mad (med eksempelvis plantedrik) og derudover giver baby helt almindelig modermælkserstatning - ja, så er der rigtig mange kræfter, der kunne have været sparet der!


Dét, der i virkeligheden danner baggrund for anbefalingen er, at man har fundet evidens for, at der muligvis er en sammenhæng mellem et højt indtag af mælk som drik inden for det første leveår og udviklingen af overvægt senere i livet. Det har noget med proteinindholdet i mælken at gøre (som er cirka tre gange højere end i modermælk og modermælkserstatning). Desuden er der et lavere indhold af jern i komælk - hvilket naturligvis kan have betydning for baby, hvis man vælger at servere komælk som drik samtidig med, at baby derudover får andre mælkeprodukter såsom yoghurt (da det så vil "tage pladsen" for modermælk/modermælkserstatning og fast føde med et højere jernindhold samtidig med, at det høje indhold af calcium i mælk kan hæmme jernoptaget generelt). Læs Sundhedsstyrelsens formulering her.


Det er derfor IKKE skadeligt, hvis baby får en lille portion yoghurt eller får lov at smage en klat dressing lavet på creme fraiche, hvis baby får en cremet tomatsuppe tilsat en sjat fløde - ELLER... jeg kunne blive ved. 😅 Så det gør jeg lige lidt: Det er heller ikke skadeligt, hvis baby får en bolle, en muffin eller et stykke brød, som indeholder mælk. Og det er på ingen måde skadeligt, at baby får lov at smage en skive ost eller får flødeost på sin mad. Tværtimod, så er alt dette med til at øge babys maddannelse og gøre baby madmodig, nysgerrig og kompetent som spiser!

Jo flere forskellige smage og konsistenser, jo bedre.


I Mad til små skriver de i øvrigt også således:

"Fra barnet begynder at spise med af familiens mad, må det gerne få sovs, kødboller, lasagne o.l., selv om der er komælk i retten," (Sundhedsstyrelsen et al., 2019, s. 88)


Så... sænk skuldrene!


Du skal ikke være bange for mælken - men i stedet servere den med omtanke, ligesom du gør med alt andet, som din lille elskling bliver præsenteret for! Du gør det så hamrende godt, altså!


Jeg håber, at du kan bruge det til noget! ❤️


Kæmpe knus,

Signe



Hvis du er interesseret, så får du lige anbefalingerne for indtag af mælk og mælkeprodukter her:


  • Mellem 6-9 måneder: Amning og flaske suppleres gradvist med familiens mad. Modermælk og modermælkserstatning er hovedkilden til barnets ernæring - hvor meget modermælk/modermælkserstatning, der er tale om, afgøres af hvor meget fast føde barnet spiser. Med andre ord: Servér bryst/flaske for baby efter behov! Der er ret stor forskel på, om baby er 6 eller 9 måneder og hvor langt baby er i sin spiseudvikling.

  • - Fra 9 måneder: Mængden af mælk bør ikke overstige 3/4 liter - og det er inklusive alle mælkeprodukter (også modermælk, modermælkserstatning, yoghurt osv.). Surmælksprodukter af sødmælkstypen (cirka 3,5 % fedt og max 3,5 % protein) kan serveres i små mængder fra nu af - max 1/2 dl om dagen.

  • - Fra 1 år: Når barnet er 1 år, kan du begynde at servere letmælk som drik. Nu bør den samlede mængde mælk udgøre max 350-500 ml pr. dag for ikke at mætte barnet for meget (der skal med andre ord være plads til maden også). Børn under 2 år bør ikke få produkter som skyr, ymer, ylette osv. på grund af det høje indhold af protein. (Sundhedsstyrelsen et al., 2019, s. 87)


... Igen vil jeg pointere, at anbefalingerne hovedsageligt bygger på indholdet af protein - de er altså ikke baseret på fund der beviser, at det er direkte skadeligt, hvis baby fx en dag får spist mere end 1/2 dl yoghurt, får en smagsprøve af din morgenskyr eller lignende tilfælde. Det sker der intet ved. 🤍 Både du og baby kan være helt trygge.


OG så er det også vigtigt at pointere - til de af jer, der ammer - at hvis man har det godt med at amme og det fungerer for både mor og barn, så er der intet belæg for, at man bør stoppe amningen. Bliv endelig ved, hvis I synes det fungerer. Det er sundt for begge parter.


Sundhedsstyrelsen udtrykker det således:

"Det anbefales, at amningen fortsætter, efter at barnet er begyndt at spise anden mad og til det er 1 år - og evt. længere, hvis mor og barn trives med det." (Sundhedsstyrelsen et al., 2019, s. 87)


Jeg ammede selv Karla til hun var omkring 13 måneder, og jeg havde gerne fortsat, hvis ikke det tærede så meget på mine kræfter (da hun KUN ville ammes om natten - men til gengæld HELE natten) - både fysisk og mentalt. Det kan du læse om her, hvis du har lyst.😊





Referencer:


Sundhedsstyrelsen et al. (2019): Mad til små - fra mælk til familiens mad. 4 udg. Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.


Sundhedsstyrelsen (2019): Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. 4. udg. Sundhedsstyrelsen: København.

KONTAKT
541D00B1-CF51-4344-BBB1-8B654350C81D.JPG

Følg

Karlas Køkken

© 2020 Karlas Køkken All Rights Reserved - Nykøbingvej 247, 4800 Nykøbing F. - CVR: 41307536