Salt og baby - det skal du vide


Lakseruller, kogte ærter og sød kartoffel fritter

Disclaimer: Jeg undskylder på forhånd for forfærdeligt dårlige mor-jokes. 🤓


Det er rigtigt: Vi skal være opmærksomme på saltindholdet i maden. Ikke kun til baby og børn, men også når det gælder os voksne. Hvis vi spiser for meget salt øges risikoen for forhøjet blodtryk - og det gælder altså hos store såvel som små . Dét sammenholdt med, at babys nyrer (især når baby er under 4 måneder) er dårligere til at udskille saltet (der er i virkeligheden tale om den natrium, som salt blandt andet består af - men lad os holde os til betegnelsen "salt") betyder, at det er vigtigt at være opmærksom på brugen og indtaget af salt. (Sundhedsstyrelsen, 2019, s. 53)


Men! Det behøver ikke gøre livet mere besværligt. Og du skal ikke være bange for saltet - du skal bare være opmærksom på, hvor det findes og hvordan du kan begrænse brugen af det uden alt for mange krumspring (for hverdagen skal hænge sammen - og det gør den altså for de færreste, hvis man skal bage alt sit brød selv, lave alt pålæg fra bunden og aldrig kan vælge "bestil"-knappen på JustEat).


Jeg giver dig nogle tips og betragtninger ud fra min viden og mine egne erfaringer her. Jeg fortæller dig også, hvordan anbefalingerne lyder samt hvordan du kan vælge at forholde dig til dem. Husk at tage det jeg skriver med et gran salt (høhø) - dette er ikke en videnskabelig artikel, som skal opfattes sort/hvidt (det er der for så vidt aldrig noget, der bør). Jeg forsøger dog efter bedste evne at henvise til valide kilder, hvis jeg kommer med påstande af den ene eller anden art.


Spis mad med mindre salt


Apropos sort/hvid - så er det jo netop dét hverdagen ikke er. For mig (og mange andre, gætter jeg på) er det i hvert fald tæt på umuligt at leve op til en total nultolerance overfor salt. Eller: Det ER faktisk umuligt. Og det er heller ikke dét de officielle anbefalinger lyder på. Anbefalingerne er jo også netop dette... anbefalinger. Derfor er vi tvunget til selv at tage stilling. Og det er røvsygt, for når man i forvejen har 1000 spørgsmål til livet med baby, så ville det jo være rart med en klokkeklar liste over do's and don'ts. Det er nok i det hele taget derfor lister er så populære blandt vordende og eksisterende forældre (eller let's be real: især os mødre). Alt lige fra pakkelister til hospitalstasken til lister over bedste flyverdragter, barselscaféer, ammeskemaer, søvnrytmer... og ja - jeg kunne blive ved. Du forstår pointen. Vi kan alle godt lide følelsen af, at gøre "det rigtige" for vores barn. Og så er det jo lækkert, hvis det står skrevet et sted - sort på hvidt.


Jeg er fortaler for, at der ikke er noget rigtigt eller forkert så længe du gør dit bedste (og så længe du selvfølgelig ikke gør noget, der er decideret skadeligt for dit barn... men det burde være tydeligt for alle).


Med hensyn til mad, så går jeg ind for - og op i - at barnet får lov at smage (stort set) alt. Det gør jeg, fordi jeg går op i barnets maddannelse og det er altså super vigtigt for mig, at Karla får lov til at opleve en masse forskellige smage, teksturer og dufte. Og der vil uundgåeligt være tilsat salt i nogle af de fødevarer og retter, som jeg vælger at servere for hende. Èt er, at jeg ikke har tid (eller lyst) til at stå og lave alt fra bunden - noget helt andet er, at der altså er helt vildt meget, som jeg slet ikke har ressourcerne til at lave fra bunden. Hvem står for eksempel lige og laver sin egen parmesanost? Eller sin egen bacon? Sejt hvis du gør! Altså sådan... shit. Virkelig sejt! Men det orker jeg simpelthen ikke. Og jeg ville heller ikke kunne få det til at smage rigtigt. Der spiller salten jo også en rolle - om man vil det eller ej.


Jeg vil gerne appellere til, at du bruger din sunde fornuft og din kritiske sans. Og i den forbindelse, vil jeg rette opmærksomheden mod overskriften på afsnittet her: Spis mad med mindre salt (Fødevarestyrelsen, 2015, s. 20). Der står ikke "spis mad uden salt". Jeg går stærkt ud fra, at kostrådet er formuleret således i erkendelsen af, at det er praktisk talt umuligt.


Netop derfor må du virkelig ikke tro, at du kun kan "vinde" som mor eller far, hvis du formår at servere fuldkommen saltfri mad til dit barn (det er ikke en konkurrence ❤️). Ikke for at gnide salt i såret (høhøhø), men: Det kommer simpelthen aldrig til at lykkes! Og af samme årsag bør du også give dig selv noget credit for det du allerede gør - og simpelthen helt give slip på den dårlige samvittighed. Der er ingen grund til at græde flere salte tårer over dette (høh).


Ej men hvad så?


Det du til gengæld KAN gøre, er at følge nogle af de anbefalinger, som både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen er enige om.


Saltindholdet i børns kost bør ikke ligge over 0,5 g/MJ - men hvis du læser dette som ikke-ernæringsuddannet (eller -interesseret), så giver det jo ingen mening, vel? Og hvornår har du lige mulighed for at stå og udregne det nøjagtige saltindhold i den mad, du serverer for dig selv og din familie? Det er fint med den slags info, men det kan de færreste bruge til noget. Det ved de officielle styrelser også.


Derfor findes der nogle generelle råd og retningslinjer, som du i stedet kan læne dig op ad, når du ønsker at begrænse mængden af salt i det daglige.


Sundhedsstyrelsen (2019, s. 54) skriver således:


"I overgangskosten bør aktiv saltning undgås, men barnet kan spise med af familiens grøntsager, der er kogt med salt."


Det betyder:


Hvis du har kogt grøntsagerne i letsaltet vand, så lad endelig baby spise med af dem - men lad være med at drysse salt på inden servering.


Generelt bør man aldrig salte børns mad inden servering - altså det vil sige lige gribe saltkværnen og give maden et skud.


"De mest saltholdige, industrielt forarbejdede produkter bør begrænses eller undgås, og forældrene vejledes om nøglehulsmærket." (Ibid., s. 54)


Det betyder:


Ved selv at lave sin kødsovs, bage sin pizza, forme sine burgerbøffer og koge sin grød undgår man ret meget salt, da mange færdiglavede produkter indeholder forholdsvis meget salt.


Det er altså ret svært helt at undgå industrielt forarbejdede fødevarer, hvis man - som jeg - gerne vil præsentere sit barn for smagen af leverpostej, skinke, spegepølse osv. (eller... ja, hvis man bare er et helt almindeligt menneske, som spiser en alsidig kost).


I den forbindelse er det en god idé at være opmærksom på nøglehulsmærket, når man handler. Det navigerer jeg selv efter. Nøglehullet er er det eneste mærke, som lovligt må anvendes til at anprise et produkt for at have en bedre ernæringsmæssig sammensætning (sammenlignet med lignende produkter uden mærket - men produkter kan dog godt leve op til kravene uden at være nøglehulsmærket, da det er frivilligt for fødevareproducenterne om de vil mærke produkterne eller ej). Det betyder, at når du vælger nøglehulsmærkede produkter, er du sikker på, at de lever op til nogle faste kriterier for indholdet af salt, sukker, fedt samt fuldkorn og kostfibre. (Hvis du er interesseret i lovstoffet bag, kan du læse mere her)





Udover de mest gængse råd og retningslinjer, så synes jeg også, at det er værd at huske, at børnenes indtag jo svinger temmelig meget fra dag til dag. Nogle dage spiser Karla fire skiver ost, andre dage spiser hun fire skiver agurk. Nogle dage får vi takeaway (som jo er notorisk spækket med salt) og så spiser Karla måske kun pommes frites. Andre dage får vi hjemmelavet mad, hvor jeg har tænkt over ikke at salte særlig meget. Pointen er: Alt er relativt og nogle gange hjælper det at se tingene i et større perspektiv - og samlet over en længere periode. 😊


I øvrigt, med hensyn til hvad jeg specifikt gør for at begrænse mængden af salt, så får du det lige her - i en af vores elskede listeformer. 😛


  • Jeg går efter nøglehulsmærket, når jeg handler

  • Jeg salter ikke kogevandet til grønsager

  • Jeg salter ikke kogevandet til kartofler, som skal bruges til mos (jeg salter let vandet, når det gælder almindelige kogte kartofler - for det gør spisekvaliteten bedre/de har sværere ved at blive udkogte)

  • Jeg salter aldrig Karlas mad efter tilberedning/ved servering

  • Jeg salter sjældent bagværk (det kan dog være essentielt - fx i visse typer brød... nørde-nørde-nørde - det er en helt anden snak 🤓)

  • Jeg bruger mange krydderurter og krydderier som smagsgivere sammen med salt - og salter derfor mindre og med omtanke

  • Jeg salter ikke Karlas kød (hvis altså det ikke indgår i en rørt fars)

  • Jeg opfordrer til, at man altid kan salte sin mad yderligere, når den er kommet på bordet (og man har smagt på det - kender du ikke typen, der drukner maden i salt uden at have smagt først? Av mit hjerte. Det tager jeg personligt, haha. 🙈)


Jeg skriver muligvis videre på indlægget her, når/hvis jeg kommer i tanker om mere om emnet (eller hvis nogen minder mig om nogle vigtige pointer - I er altid skarpe og hurtige 😉❤️)


Jeg håber, at du fik noget ud af det.


Signe

/ Karlas Køkken


Læs mere om salt - og gode råd til at begrænse det - her:




Referencer:


Fødevarestyrelsen (2015): De officielle kostråd. 3. udg. Fødevarestyrelsen: Glostrup.


Sundhedsstyrelsen (2019): Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. 4. udg. Sundhedsstyrelsen: København.

KONTAKT
541D00B1-CF51-4344-BBB1-8B654350C81D.JPG

Følg

Karlas Køkken

© 2020 Karlas Køkken All Rights Reserved - Nykøbingvej 247, 4800 Nykøbing F. - CVR: 41307536