To ultranemme is

Opdateret: juli 3


Hjemmelavede is


Så blev det juli måned - og det betyder simpelthen, at jeg endelig kan dele mine to opskrifter på is med de af jer, der ikke modtog dem i jeres LittleUnBox junibox (reklame). 🍦


Vil du ik' bare have opskrifterne nu? Uden en lang smøre om solrige dage og is under parasollen i haven?

Det tænkte jeg nok.


Værs'go'! 🤗



Mangois med vanilje

- en skøn mellemting mellem flødeis og sorbet!

4-6 styk


250 g mango, frossen

1 dl vand

1 tsk vaniljesukker

1-2 spsk agavesirup (eller en anden sirup/sukker)

2 spsk mascarpone


Lad gerne den frosne mango tø en lille smule inden du går i gang - så er den lidt nemmere at blende (medmindre du har en kraftig blender, selvfølgelig).

Blend alle ingredienserne til en ensartet, cremet masse. Smag til med vanilje og sirup undervejs. Hæld mangoisen i isformene og læg dem i fryseren i mindst 4 timer.


Tip: Isen bliver både sødere og mere smagfuld, hvis du udskifter vandet med kødet fra en frisk mango.



Hindbær/bananis

- Læskende og cremet børnefavorit!

4-6 styk


225 g hindbær, frosne

1 banan, stor


Hæld hindbærrene i en gryde og giv dem et opkog (de skal boble i mindst 1 minut). Tag hindbærrene af varmen og blend dem sammen med bananen. Hæld hindbær/bananmassen i isformene og læg dem i fryseren i mindst 4 timer.


Tip: Hvis du vil have en helt glat is (uden hindbærkerner), kan du vælge at sigte hindbær/bananmassen før du hælder den i isformene.



Karla, der spiser hindbær/banan is


Velbekomme!


549 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Æblefritter

Æblemos